Senior
Job Description:
Senior Consultant / Media Effectiveness til dentsu
Vil du være med til at rådgive nogle af Danmarks største virksomheder og samtidig sætte retningen for dentsu’s fremtidige arbejde inden for applied analytics, data science og datadrevet beslutningsstøtte? Og har du kvalifikationerne til at omsætte komplekse problemstillinger til brugbar analyse samt formidle tilpassede business cases inden for salg og marketing? Så er det måske dig, vi mangler!
LIDT OM DIT NYE JOB
Dentsu er en af verdens største mediebureauer og strategisk partner inden for medieinvesteringer, planlægning og indkøb for nogle af Danmarks største virksomheder.
Som Senior Media Effectiveness Consultant bliver din opgave at rådgive dentsu’s kunder om deres medieinvesteringer gennem brug af avanceret analyse og data science. Du vil stå for projektformulering inden for anvendelse, fortolkning og modellering af data til optimering af kundeorienterede investeringer og marketingaktiviteter.
Du får en central rolle i et team med forskellige specialistkompetencer, hvor du vil være med til at sætte agenda, retning og strategi for dentsu’s Media Effectiveness-team.
ROLLE
at designe skræddersyede analyseprojekter
at løse komplekse forretningsproblemer ved brug af advanced analytics og producere business insights
at indsamle og analysere data, formulere og teste hypoteser samt fremstille, oversætte og kommunikere anbefalinger
at præsentere resultater til kunder og implementere anbefalinger sammen med kunder og projektstakeholdere
ny- og mersalg af projekter samt at drive produkter og salgsindsatser videre i takt med markedets udvikling
at identificere både udfordringer og muligheder, så ressourcer og kapacitet udnyttes optimalt
VI TILBYDER
Vi har en fantastisk arbejdsplads i moderne lokaler på en af byens bedste adresser med udsigt til Christianshavns kanal. Dit nye team består af specialister inden for advanced analytics, kommerciel analyse, statistik, forretnings- og marketing analyse - og som hver dag prøver at gøre en forskel for vores kunder.
Vi har et dynamisk og stemningsfyldt arbejdsmiljø.
Derudover tilbyder vi:
et skræddersyet on boarding-program
stort fokus på medarbejderudvikling i form af talentprogrammer og individuelle uddannelser
Danmarks bedste kantine, hvor der serveres både morgenmad og frokost
pension og sundhedsforsikring gennem PFA
gode barselsvilkår for både mænd og kvinder
mange sociale arrangementer
et stort globalt netværk med masser af ressourcer, kompetencer og muligheder.
OM DIG
Du er en nysgerrig, ambitiøs og initiativrig specialist, der trives i samarbejde med kolleger og evner at tænke kreativt og se muligheder før begrænsninger.
har 3–5 års erfaring fra en rolle inden for advanced analytics, business consulting eller business insights
er exceptionelt analytisk og stærk i problemløsning
har solidt kendskab til statistik, modellering og gerne programmering
har en relevant kandidatgrad inden for økonomi, matematik eller marketing
er en holdspiller, der arbejder godt på tværs af niveauer i organisationen
kan styre egen tid og levere arbejde af høj kvalitet til tiden
har stærke kommunikations- og kundestyringsevner
kan formidle komplekse data og problemstillinger på en klar og forståelig måde – både på dansk og engelsk
har stærke analytiske kompetencer og god marketingforståelse
OM OS
I dentsu rådgiver vi vores kunder - på tværs af medier og marketing – ift. at styrke deres tilstedeværelse og relationer til deres kunder gennem stærke kommunikationsløsninger. Herigennem bidrager vi til, at vores kunder vækster deres forretning. På tværs af vores tre lines of business - media, creative og customer experience - samler vi de dygtigste eksperter inden for medier, strategi, kreativitet, performance, CXM, data og teknologi. Dentsu International har over 45.000 ansatte i 143 lande. I Danmark er vi 550 dedikerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i Christianshavn, Vesterbro og Aarhus. Danmark repræsenterer en række af vores globale brands hhv. Merkle, Carat, iProspect og dentsu X.
INTERESSERET?
Send os dit CV og en motiveret ansøgning på engelsk eller dansk ved at trykke på ”apply”. Husk at vedhæfte begge dokumenter. Vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at søge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Executive Director, Nils Englund på telefon 27 79 23 84 eller nils.englund@dentsu.com.
Inklusion og Diversitet:
Hos dentsu tror vi på styrken i diversitet. Vi byder alle ansøgninger velkommen uanset alder, handicap, kønsskifte, civilstand, graviditet eller barsel, race, hudfarve, nationalitet, etnisk eller national oprindelse, religion eller tro, køn eller seksuel orientering.
#LI-DENTSU #LI-Onsite #LI-BV1
Location: København K
Brand: Dentsu Media
Time Type: Full time
Contract Type: Permanent
Sign up to apply and find out right away if you're a fit.
Your agent will tell you — in seconds.
Sign up and I'll tell you right away how well dentsu matches you — what you already have, and what's missing. Then I stay on it: I search for you and only write when I find something worth your time.